Hvem sidder der der bag skærmen ?

Hej – jeg hedder Leif Brunnlieb og kom til verden i det herrens år 1953.
Jeg er født på Sct. Josephs hospital (i dag er det et plejecenter) i Frederica og døbt i Sct. Mechaelis kirke i samme by.
Kirken har været brændt og dermed også en del af de originale dokumenter, hvilket gør en evt. slægtsforskning ret vanskelig og endnu mere besværlig, da min mor er fra Stettin i det gamle Tyskland. Den oprindelige by er der ikke meget tilbage af og den er iøvrigt jo nu en del af Polen.
Hvad skete der udover at jeg kom til verden, som jo var det vigtigste i 1953?
Jo -Danmark fik ny grundlov, Tony Blair og Steffen Brandt TV2 bliver født, Stalin dør og den legendariske
Chevrolet Corvette bliver lanceret.

Fredericia hedder byen hvor jeg blev født og qua min fædrene ophavs arbejdsliv i forsvaret flyttede vi rundt i landet i tide og utide. Derfor blev min skolegang lidt kaotisk med i alt 6 forskellige folkeskoler. Gamle skolekammerater som mange andre har er ikke noget jeg kan prale af.
Jeg er uddannet kontorass., men har dog stort set aldrig brugt den. Efter endt læretid kom jeg til forsvaret og her tilbragte jeg 3 gode år men masser af læring og oplevelser. Forsvaret blev forladt med rang af løjtnant til fordel for en civil kariere som strakte sig fra butiksjob over til salgskonsulent i over 30 år. Jeg er nu ved at nærme mig pensionsalderen, som jeg ser frem til med glæde. Så kan jeg få tid til min dejlige hustru, som jeg har været gift med siden 1976 og vores 2 dejlige børnebørn (tvillinge piger) som vor datter har begavet os med og alle de andre fritidsinteresser jeg har.

Mine interesser spænder vidt – alt for vidt, men det er jo det der holder en i gang. Startende med frimærker (det har vel næsten alle været igennem) fotografering/fremkaldelse, lystfiskeri, modelbygning, modeltog, modelflyvning, dykning, cykling, computer, sejlads og havkajak sejlads,
Det der har min priotet i dag er havkajak sejlads, foto og computer og derfor denne side, som er første forsøg i hjemmeside konstruktion med WordPress.
Hvis i har nogle kommentarer – det være sig både positiv/negativ eller andre kommentarer er i mere end velkommen til at bruge min kontakt formular og hvis svar kræves vil det naturligvis blive imødekommet 🙂
I kan også klikke på min LinkedIn henvisning – her er der også lidt om mig .

Leif